mandag den 3. juni 2013

Tanita måling

Jeg har i dag været i Fitness World for at prøve min første Tanita måling som bl.a. fortæller hvor høj min fedtprocent er. Jeg har som sagt aldrig prøvet det før, så jeg vidste ikke rigtigt hvad jeg skulle forvente. Jeg har læst mig frem til, at der er delte meninger omkring hvor præcis Tanita målingen er, men det var den eneste mulighed jeg havde :-) 

Jeg er faktisk meget positivt overrasket over resultatet af målingen! Jeg har trænet virkelig hårdt og gået meget op i min kost de sidste to måneder, så jeg er sikker på, at hvis jeg var blevet målt for tre måneder siden havde tallene været meget højere. 
Her er hvad jeg fandt frem til: 

Vægt: 58.7 kg
Fedtprocent: 22.4% 
Fedtmasse (antal kg fedt): 13.1 kg.
Muskelmasse: 43.3 kg. 
Body age: 12 år (wow, haha!)
BMI: 22.9

Ideal vægt: 56.3 kg.
Ideal fedtprocent: 19.0 - 31.9%
Ideal fedtmasse: 10.7 - 21.4 kg.

Som jeg tidligere har skrevet, går jeg ikke op i hvad jeg vejer af den grund, at muskler vejer mere end fedt. En pige på min alder kan sagtens veje 10 kg mere end mig, og være i bedre form end mig hvis hun har en høj muskelmasse. 
Derfor tager jeg også idealvægten med et gran salt.
Men alt i alt synes jeg at resultatet var virkelig opløftende og motiverende! Jeg har fået blod på tanden til at fortsætte :-) 
Alt den hårde træning og kost betaler sig altså!! 




Det sidste billede synes jeg især er motiverende! Jeg kan både se og mærke, at jeg allerede har rykket mig meget. Hvis jeg fortsætter skal jeg nok se flotte resultater! :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar