fredag den 31. maj 2013

Jeg er så glad for min cykel!

Jeg cykler stort set altid ligemeget hvor jeg skal hen, jeg synes at det er en super god måde at få rørt sig på! Jeg har ca 12 km til mit arbejde, og det betyder, at jeg får rørt mig næsten 1 1/2 time hver dag, selv på de dage hvor jeg af en eller anden grund ikke får lavet noget yderligere motion. Ikke dårligt! 
Derudover er det altså også federe at bruge 45 minutter på cyklen end i bussen :-) 




tirsdag den 28. maj 2013

Get started

I må meget undskylde at jeg slet ikke fik blogger i går! Jeg har haft nogle tekniske problemer som betød, at mine indlæg ikke blev udgivet :-( men her kommer et indlæg om hvordan man kan komme igang med en ny livsstil: 

Jeg kender rigtig mange, som synes at de har fået så mange ekstra kilo på eller er kommet i så dårlig form, at de slet ikke kan overskue at tage hul på træningen eller en ny sundere kost. Heldigvis kender eg også mange som har kæmpet sig op fra sofaen og er kommet i gang! Jeg havde selv rigtig svært ved at få sparket mig selv i gang, men nu synes jeg at det begynder at gå fremad. 



Her er mine råd til at få startet din nye sunde livsstil: 

1. Søg inspiration
Opsøg hvad end der inspirerer dig. Jeg bliver selv enormt inspireret af at læse sundhedsblogs eller at kigge igennem fitness sider på facebook. Jeg elsker især at læse om andre som fortæller om deres rejse fra et usundt liv til et sundt liv! 

2. Beslut dig
Beslut dig én gang for alle. Nu skal det være! 
Jeg ved godt at det lige har været mandag, men du behøver ikke en ny uge til at komme i gang! Du kan starte lige så snart du beslutter dig, så gør det nu, en gang for alle! 



3. Fortæl din omgangskreds om din beslutning
Hvis du fortæller din familie og venner om din beslutning bliver det sværere at ombestemme dig. Nu er det sagt højt, så vis at du kan klare det :-)

4. Find en træningsmakker
En træningsmakker kan være super motiverende! Find ud af, om du helst vil have en som er på dit niveau eller om det skal være en som er længere fremme end du er, og som på den måde kan presse dig lidt. 

5. Søg viden
Søg viden omkring den sunde livsstil. Jeg  søger meget viden om hvordan jeg kan undgå skader, samt hvordan jeg kan lave  sund mad uden at det bliver kedeligt. 


6. Sæt mål
Jeg har skrevet om at sætte delmål og ét stort mål før, men jeg siger det igen :-) 
Det er super motiverende når du når et af dine mål som fx. kan være at gennemføre et 5 km løb. Det giver dig blod på tanden, og mod til at kæmpe dig frem mod det næste mål!



7. Start blødt op
Jeg anbefaler at starte blødt op af to grunde: 
For det første kan du pådrage dig skader hvis du lægger for hårdt ud med din træning. Jeg har selv døjet meget med skinnebensbetændelse, og når man først har en skade er man nødt til at sætte træningen på pause. Dette betyder at du er nødt til at starte forfra igen, og det er super hårdt og demotiverende!
For det andet kan du, hvis du presser dig selv alt for hårdt, miste motivationen efter et par uger, fordi det simpelthen er for hårdt et program du har lagt dig. Det kan føles som et stort nederlag, og det er virkelig demotiverende at føle at man fejler! 

Det var mine råd for denne gang, jeg håber at I kan bruge dem til noget :-)

mandag den 27. maj 2013

En smutter!

Jeg smutter bare indenom for at sige, at opskriften fra forrige indlæg er inspireret af en opskrift jeg en gang fandt på den skønne blog http://stinna.dk/
Jeg glemte fuldstændigt at skrive det tidligere, men jeg ville selv blive lidt negativ hvis nogen lånte noget fra min blog uden at henvise til mig :-) 
Tag et kig på Stinnas blog, den er super god! :-)

Lækker omelet med hytteost!

Jeg har lige spist en super lækker aftensmad!! Jeg elsker alt hvad der hedder omelet, det er sundt, hurtigt og lækkert. Derfor blev det også til en omelet i dag :-) Det kan godt være at den i virkeligheden er lidt mere egnet til frokost, men jeg havde altså sådan lyst til omelet! opskriften får I her: 

Ingredienser: 
1 løg
60-70 g broccoli 
100 g hytteost
2 æg 
Salt 
Peber

Fremgangsmåde: 
Hak løg og broccoli  (jeg kan godt lide at hakke løgene fint og broccoli groft). Steg grøntsagerne i lidt olie i et par minutter. 
Kom derefter hytteost og æg i en skål og bland godt med en gaffel. Tilføj salt, peber og evt andre krydderier (i dag brugte jeg spidskommen).
Til sidst hældes blandingen oven på grøntsagerne og steges i et par minutter. Når overfladen bliver stiv skal omeletten vendes og steges i ganske kort tid på den anden side også. 

Vupti - så er der lækker mad! 


Jeg undskylder for billedet - selvom omeletten er lækker er den ikke særlig fotogen ;-)


Powerwalk

Jeg har aldrig rigtigt forsøgt mig med powerwalk, men i går prøvede jeg, og jeg synes faktisk at det fungerede fint :-) 
Jeg fik i hvert fald varmen og pulsen op, så noget må jeg have gjort rigtigt ;-)
Jeg nåede op på lidt over fem km, og det var en meget nem og overskuelig måde at få rørt sig på.


søndag den 26. maj 2013

Havregryns klatkager!

Jeg spiser næsten altid havregrød eller havregryn om morgenen, så da jeg stod op i morges gik jeg igang med at lave havregrød. Da den var færdig kom jeg dog i tanker om, at jeg en gang havde læst, at man kan lave en slags klatkager ud af havregrød hvis man rører æg i! Jeg kan desværre ikke huske hvor jeg har læst det henne, men jeg syntes at det var sådan en god idé, at jeg fik lyst til at prøve, så jeg kastede mig ud i lidt af et eksperiment ;-)



Målene er kun ca. mål da jeg allerede havde lavet min havregrød da jeg gik igang.

Ingredienser:Ca. 60 g. havregryn
2 æg
Evt. proteinpulver

Fremgangsmåde:
Lav din havregrød som du plejer - dette kan både gøres i gryde eller i mikrobølgeovn. Rør derefter de to æg i og bag dem på en plade som små "klatter".
Super nemt!

Da jeg var ca. halvvejs kom jeg til at tænke på, at det sikkert ville passe fint med noget chokoladeproteinpulver i. Derfor rørte jeg ca. 1/2 scoop i, og bagte resten færdige. Begge dele smagte super lækkert og var meget mættende. Succes! :-)

Jeg har tidligere lavet et indlæg om grahamspandekager som jeg også er stor fan af. Dem vil jeg også prøve med proteinpulver næste gang! 



Få opskriften på grahamspandekagerne her.


Husk at du kan følge mig på Bloglovin' lige her.

Hav en dejlig dag!

lørdag den 25. maj 2013

Få sved på panden...

... Ved at gennemføre disse programmer: 





Jeg tog dem alle tre i træk i dag, og jeg kan love jer for at det giver sved på panden! :-) 

Har du tømt slikbutikken?

Det er super nemt for mig at sidde bag min computer og skrive om bare at komme afsted og bare at vælge det rigtige mad. Men det er lige så svært for mig som det er for alle mulige andre, og jeg har sommetider en rygrad som en regnorm og dykker ned i slikskålen igen og igen, selvom jeg ved at jeg burde stoppe. Bagefter kommer den dårlige samvittighed som de fleste sikkert også kender. 


Men jeg har lært, at det er ok at have dage hvor dagen ikke går helt som planlagt. Det er vigtigt, at du ikke skælder dig selv ud og ryger helt ned i kulkælderen, hvis du har fået spist lidt for meget slik. Sket er sket. Acceptér det, og prøv at komme ind på det rette spor igen! :-) 




Desuden er det altså også helt i orden at forkæle dig selv engang imellem! Det er vigtigt at man ikke bliver fanatisk, og jeg synes personligt selv, at det bliver for kedeligt hvis jeg aldrig skal have lov til at nyde lidt slik bare fordi jeg gerne vil leve en sund livsstil. Den går ikke! ;-) 

Hav en dejlig dag alle sammen! 

fredag den 24. maj 2013

Just do it!

Jeg fandt lige et sindssygt motiverende billede som jeg vil dele med jer :-) 


Alle kan komme i form hvis man arbejder for det. 
JUST DO IT!!!

torsdag den 23. maj 2013

Mad > motion

Mange mennesker tror desværre, at hvis de dyrker en masse motion kan de godt proppe sig med slik, kager og søde sager. Gid det var så let! 
Jeg er ked af at sige det, men det er altså ikke tilfældet. Selvom du passer din træning, vil du ikke kunne se udbyttet af alle de hårde timer i fitness centeret eller på løbeturen hvis du ikke giver din krop hvad den har brug for. 


En tommelfingerregel er, at et vægttab består af 80% god og sund kost og 20% motion, så det gælder virkelig om at tænke over hvad du laver i køkkenet! 




Jeg synes at budskabet på det sidste billede er rigtig godt. Hvad der nydes i 15 minutter bliver først forbrændt hvis du knokler i over 2 timer. Puha! :-)

onsdag den 22. maj 2013

Yoga inspo!

Hvis der er noget, som jeg virkelig godt kunne tænke mig at blive rigtig sej til, så er det yoga!
Yoga kan bl.a. være med til at forebygge sygdomme som fx. stress, depression og gigtsygdomme. Og hvis det ikke skulle være nok til at motivere jer, så tag lige et kig på de her seje og lækre kvinder! 





Og til sidst lige en virkelig sej kvinde!! Hold da op, tænk at være i stand til det som hun kan som 93 årig!




Er der nogen er jer der dyrker yoga? 


Husk, at du kan følge mig på Bloglovin' her :-)

mandag den 20. maj 2013

Motiverende delmål!

Godmorgen :-) 

En rigtig god motivationsfaktor når man ønsker at tabe sig, komme i bedre form eller noget helt tredje er, at sætte sig nogle gode delmål som kan lede frem imod det helt store mål!
Hvis du sætter dig et mål som hedder "jeg vil løbe et marathon" og du aldrig rigtigt har løbet før kan det godt virke meget uoverskueligt! :-) 
Du kan derfor sætte dig forskellige delmål som 5 km, 10 km, 20 km osv. Sæt dig ned og find på nogle gode ting som du kan belønne dig selv med, når du når dine delmål. Det kan f.eks. være et par nye løbebukser, en lækker ansigtsbehandling eller nye løbesko. 
Jeg vil gå i tænkeboks og finde nogle gode delmål samt belønninger! I skal selvfølgelig nok få alt at vide når det er klart :-)



Jeg vil meget gerne høre om I har eller har haft delmål og om I også har forkælet jer selv som belønning? :-) 



Hav en dejlig dag!

Detox me!

Jeg har taget en beslutning: 
Fra i morgen og 30 dage frem vil jeg gøre alt hvad jeg kan for ikke at spise slik, sukker og kager. 
Jeg mener ikke, at man aldrig må røre slik og søde sager hvis man ønsker en sund livsstil, men her på det sidste synes jeg, at jeg har fået lidt for meget indenbords, og det er ved at tage lidt overhånd. Det er et fact, at jo mindre sukker du spiser, jo mindre har du lyst til det. Derfor er det de næste 30 dage forbudt, og derefter vil jeg forsøge at holde mig til at spise de en gang om ugen. 

Så hente We go! 30 dage uden sukker - hvem er med mig?! :-) 








Av!!

Mine ben gør så ondt i dag! 
Udover min løbetur som. Jeg fortalte om i går var jeg også nede og styrketræne, og mine ben og skulde blev slagtet ;-) 
I dag skal jeg have trænet mave og biceps. 

Hvad skal I træne i dag? :-) 




søndag den 19. maj 2013

Dagens løbetur

5 km done! :-) 
Desværre blev det ikke verdens bedste eller hurtigste tur da jeg løb med for meget mad i maven og en list for stram sports-bh. 
Jeg øver mig i at finde et tempo som jeg kan holde hele vejen, og derfor løb jeg i dag præcis 2,5 km ud og 2,5 km hjem. De første 2,5 km løb jeg på 13,06 min, og hjemturen skulle være mindst lige så hurtig. Jeg klarede hjemturen 15 sekunder hurtigere end turen derud, fedt! :-) 

Min løbeprogram for næste uge ser sådan ud:

Tirsdag: 3 km mellemhårdt tempo, 2 km roligt tempo.

Torsdag: 4 x 2 min intervaltræning, 2 km roligt tempo.

Lørdag: 7 km roligt distancetempo.



Skal I ud og løbe i denne uge? :-)

lørdag den 18. maj 2013

Tid til træning!

Jeg kender rigtig mange, som ønsker et vægttab eller at komme i bedre form, men som ikke får gjort noget ved det, fordi de ikke synes, at de har tid til det. 
I lang, lang, lang tid tænkte jeg selv på samme måde, og det er først for nyligt, at jeg har indset, at det ikke behøver at tage alverdens tid.



For at få motion ind i min hverdag, er jeg begyndt at cykle på arbejde. Jeg har ca. 11 km, og i starten kunne jeg slet ikke overskue sådan en tur. Men det tager faktisk ikke længere tid, end hvis jeg tager det offentlige, og hvis jeg alligevel skal bruge 45 minutter hver vej, hvorfor så ikke bruge tiden fornuftigt? Nu cykler jeg nærmest ligemeget hvor jeg skal hen :-)



Derudover har jeg aftalt med mig selv, at jeg skal løbe hverdag. Og jeg holder det. Hvor lang tid tager det at løbe fem km? 25 min? 30 min? Det er altså ikke lang tid at hive ud af kalenderen på en hel dag!
Ligeledes med styrketræning. Jeg træner typisk 1-1 1/2 time når jeg styrketræner. Det er heller ikke meget sammenlignet med hvad jeg ellers bruger tid på, men hvis jeg virkelig har en travl dag bruger jeg måske bare 1/2 time med fokus på ben i stedet for 1 1/2 times træning for hele kroppen. 




30 minutter mere foran fjernsynet eller 30 minutters træning? ;-) 

fredag den 17. maj 2013

Intervalløb - du er hård som bare fanden!

Så er dagens løbetur overstået - virkelig hård men god tur :-)

Mit program så således ud: 

1,5 km opvarmning
4 x 2 minutters intervalløb
2 km nedkøling (det blev dog lidt længere)

Jeg nåede op på 5,88 km i alt. Jeg synes at min løbetræning går så godt for tiden!! :-) 


Hav en dejlig aften!

Du er hvad du spiser


Something to think about!

torsdag den 16. maj 2013

Er du tyndfed?

Er du en af dem, som kan spise og spise uden at det tilsyneladende sætter sig? 
Mange (jeg selv inklusive) har lidt svært ved at undgå at blive misundelige ;-)
MEN! Det er mindst lige så farligt at være tyndfed som det er at være åbenlyst overvægtig. Selvom du syner slank bliver fedtet ophobet omkring dine organer og udsætter dem for et meget usundt pres.
Du er derfor i lige så stor fare for at få livsstilssygomme som folk som er klassisk overvægtige.

Heldigvis er noget af det, der bliver forbrændt først, det indvendige farlige fedt. Så det er altså bare om at tænke nærmere over, hvad I putter i munden, og snøre løbeskoene og komme afsted!! ;-) 







onsdag den 15. maj 2013

Sen aftentræning

Jeg har simpelthen sådan et strengt program for tiden! Igen i dag var jeg ikke hjemme før ca 21:30, og jeg var fuldstændigt smadret! 
Jeg har lovet mig selv, at jeg skal ud og løbe hver anden dag uden undtagelser. Det var tid til en løbetur i dag, så selvom jeg var sent hjemme fandt jeg løbetøjet frem og tog afsted. 
Jeg løb i alt fem km: 3 km i hårdt tempo og derefter 2 km i et meget roligt tempo.

Min pointe med dette indlæg er, at jeg fik taget mig sammen selvom jeg havde lyst til at gå direkte i seng! Det var aldrig sket for bare to måneder siden.
Det gælder om, at tage en beslutning at holde fast. For at holde mig selv endnu mere oppe på min beslutning har jeg endda lavet et program for min løbetræning, så der er ingen undskyldninger! For mig virker det rigtig godt at jeg lige fra jeg står ud af sengen om morgenen ved hvor langt jeg skal løbe, og hvordan. Det bliver på en eller anden måde mere overskueligt :-) 




Godnat! :-)


Styrketræning!

Ligemeget om man er mand eller kvinde er det meget sundt for alle at styrketræne. 
Mange piger er desværre af den opfattelse at de vil komme til at ligne body-buildere og blive alt for maskuline hvis de begynder at styrketræne. 
NEJ!!! Jeg kan ikke sige det nok gange ;-)
Kvinder har slet ikke testosteron nok i kroppen til at blive lige så store og muskuløse som mænd. Når du ser en kvinde i en bodybuilder konkurrence ligger der MANGE års træning bag, samt meget skrap kost og en hulens masse proteinpulver! :-) 

Her er nogle gode grunde til at komme igang med at styrketræne i en fart: 


1. For det førte er styrketræning den allermest effektive måde at stramme kroppen godt op på (mave, baller, mormorarmene, you name it), og giver en flot og rank holdning (dette gælder især core-musklerne - mave, ryg og talje). 
2. Muskler vejer mere end fedt men fylder meget mindre!! Derfor må man ikke blive forskrækket hvis man pludselig ser vægten stige efter man er begyndt at styrketræne. Hvis du taber en masse fedt men til gengæld øger din muskelmasse vil du komme til at veje mere men alligevel se mindre ud :-)
3. Jo større muskelmasse du har, jo højere bliver dit stofskifte og du forbrænder altså flere kalorier. 

Win, win, win! Kan I så komme afsted og løfte nogle vægte! ;-)











 



tirsdag den 14. maj 2013

Gå for hjertet

Jeg har netop downloadet appen "Gå for hjertet". Hjerteforeningen og Becel er gået sammen i dette projekt som er deres fælles indsats mod hjertekarsygdomme hos kvinder. 
For hver km du går donerer Becel 1 kr. til Elsk hjertet kampagnen. Hvis det ikke er en god sag, så ved jeg ikke hvad det er! :-) 
Det eneste du skal gøre er, at downloade appen og gå eller løbe en masse kilometer! 
Du skal bare søge på "Gå for hjertet" i AppStore for at finde appen :-) 




mandag den 13. maj 2013

Body images

Det er desværre gået hen og blevet reglen mere end undtagelsen at piger og kvinder sammenligner sig selv med billeder de ser af modeller og stjerner i bladene. her fremstår de ofte med mikroskopisk talje, fremstående kraveben og stort mellemrum imellem lårene. Der bliver brugt så utroligt meget photo-shop, og selvom vi alle ved det, kan mange af os godt komme til at sammenligne os med de photo-shoppede billeder.
Pigerne som går op i at være super-tynde i stedet for sund og fit bliver yngre og yngre, og jeg synes at dette er en utrolig uheldig udvikling. 
Det kan ikke siges nok gange, at du ikke bliver sund af at springe et måltid over! Lev en sund livstil med sunde valg uden at blive fanatisk. Det er vejen frem! Kroppen har brug for energi for at kunne fungere optimalt hele dagen, så vær god ved de. :-)





Hav en dejlig dag! :-)

Hektisk dag

Puuuha en travl dag jeg har haft mig.. Jeg er først lige kommet hjem nu :-) 
Jeg skulle på arbejde tidligt i morges, og derefter til et tjek hos lægen. Jeg havde besluttet på forhånd at jeg ville nå en løbetur på fem km i dag, selvom jeg kort tid efter mit lægebesøg skulle tilbage til mit arbejde til et møde.
Jeg havde mest lyst til at smide mig i sofaen og slappe af inden jeg skulle ud ad døren igen, men jeg blev ved med at sige til mig selv at det galdt om 25-30 minutter, og så var det overstået.
Afsted kom jeg, men desværre blev turen ikke så god. Fordi jeg netop havde så travlt var jeg nødt til at sluge noget mad inden min løbetur, og det er aldrig godt for mig at løbe på en fuld mave. Derfor blev det bestemt ikke nogen hurtig tur, men det er meget bedre end ingenting! Jeg er glad for at jeg kom op af sofaen og afsted alligevel :-)



Har I fået trænet i dag?